Hvad er hybridarbejde?

Hybridarbejde er en kombination af traditionelt fremmøde på kontoret og fjernarbejde. Denne blanding af arbejdsområder giver medarbejderne mere fleksibilitet i deres liv. En dag kan en medarbejder f.eks. vælge at arbejde hjemmefra, fordi vedkommende ved, at det vil øge produktiviteten at have ro, mens vedkommende den næste dag kan vælge at møde ind på kontoret for at deltage i et vigtigt møde.

Mens organisationer i stigende grad tager modeller til hybridarbejde i brug, er der også nogle, som implementerer brug af flydende kontorpladser. Brug af flydende kontorpladser dækker over, at man reserverer fleksible arbejdsområder på et kontor, hvor pladserne ikke er forbehold en bestemt medarbejder. Disse områder er en god løsning til hybridarbejde, hvor folk får et fysisk sted, de kan sidde, når de kommer ind på kontoret, i stedet for at have en dedikeret plads, som kræver plads og står tom, når folk arbejder hjemmefra.

Selvom hybridarbejde eksisterende før COVID-19, gav pandemien organisationer en god grund til at skifte til det. Siden da er hybridarbejde blevet mere populært end nogensinde, og der er nogle organisationer, der har skiftet permanent til modeller med fjern- eller hybridarbejde og reduceret deres fysiske kontorer. Og der er ikke udsigt til, at dette forandrer sig lige foreløbigt. Baseret på 2022 Work Trend Index-rapporten (WTI) siger 51 procent af de aktuelle hybridmedarbejdere, at de formentlig vil udføre fjernarbejde i det kommende år, hvilket er et klart tegn på, at fjern- og hybridarbejde er kommet for at blive, også selvom den globale sundhedssituation er blevet mere stabil.

En af fordelene ved hybridarbejde er fleksibilitet. Organisationer og medarbejdere kan vælge den model, der giver bedst mening for dem og deres virksomhed og personlige behov. Her er et typiske modeller til hybridarbejde.

En fleksibel model til hybridarbejde, der giver medarbejderne mest mulig frihed – de kan selv planlægge en kombination af arbejdsdage hjemmefra og dage, hvor de møder op på kontoret. Med denne model kan en medarbejder vælge at holde sig til den samme fordeling hver uge eller ændre den efter behov. En af ulemperne ved denne tilgang er manglen på konsistens, der kan gøre det sværere at planlægge møder og andre sammenkomster med kollegaerne.

Den faste model for hybridarbejde har flere begrænsninger. Med denne model bestemmer organisationen fordelingen mellem fjernarbejde og fremmøde for sine medarbejdere. Denne fordeling er typisk ens her uge og prioriterer enten fjernarbejde eller fremmøde. Konsistensen ved den faste model er nyttig, da man så lettere ved, hvornår og hvordan man kan komme i kontakt med sine kollegaer, selvom det kan være som en ufleksibel model.

Med denne model prioriteres fremmøde på arbejdspladsen over fjernarbejde. Det betyder, at medarbejderne, der er underlagt denne model, bruger størstedelen af deres arbejdsdage på kontoret, hvor de resterende dage består af fjernarbejde. Teams, der ofte har behov for at samarbejde på kontoret, plejer at foretrække denne mode.

Omvendt prioriterer denne model fjernarbejde over fremmøde. Med denne tilgang kan dage med fremmøde begrænses til en dag eller to om ugen eller måneden. Denne model har det største potentiale, hvad angår besparelser ift. kontorbygning. Men det betyder også, at modellen medfører de færreste interaktioner med kollegaerne.

Udover at hjælpe folk med at beholde deres arbejde og helbred under en verdensomspændende pandemi er der mange andre fordele ved hybridarbejde, hvilket ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt.

For mange sætte pandemien mange prioriteter i perspektiv, angående hvad de ville have ud af deres arbejde og deres liv. Mere end halvdelen af medarbejdere siger nu, at det nu er mere sandsynligt, at de vil prioritere deres helbred og trivsel over arbejde, end før pandemien. Nogle fordele ved work-life-balancen ved hybridarbejde omfatter:

• Mindre tidsforbrug på transport.
• Større fleksibilitet til at lave personlige aftaler, f.eks. børnepasning og lægebesøg.
• Muligheden for at rykke teltpælene op.

Muligheden for at flytte er et radikalt nybrud, i forhold til før da folk var bundet til byerne, hvor man kunne finde de bedste jobs. Med den nyfundne frihed ved hybridarbejde kan folk flytte tættere på familie eller til den by, de altid har villet bo i, uden at gå på kompromis med deres karriere.

I takt med forandringerne i medarbejdernes forventninger har organisationer, der respekterer og imødekommer disse forventninger, en konkurrencemæssig fordel. Alene i 2020 var der 17 procent af folk, der sagde deres job op. Denne udvikling fortsatte i 2021, hvor 18 procent af folk sagde deres job op (2022 WTI). De to primære årsager til opsigelserne var ifølge disse personer, at de ville have en sundere work-life-balance og prioritere deres trivsel og mentale helbred. Og da 51 procent af hybridarbejdere siger, at det er sandsynligt, at de skifter helt til fjernarbejde inden for det næste år (2022 WTI), er det tydeligt at se, hvad folk vil have – de vil fortsat have mulighed for at vælge fjern- og hybridarbejde, og de er ikke villige til at finde sig i usunde arbejdsforhold, der tidligere bare blev ignoreret.

Derfor er det klart, at arbejdsgiverne, der imødekommer disse ønsker ved at tilbyde mulighed for fjern- og hybridarbejde, kan rekruttere de allerbedste kandidater sammenlignet med mindre fleksible arbejdspladser. Rekrutteringsmedarbejdere med hybridpolitikken kan også kaste et større net ud efter de stillinger, de søger besat, når det ikke er begrænset til et specifikt geografisk område, hvilket gør det muligt for dem at finde den bedst mulige arbejdskraft.

Når en organisation skifter til hybridarbejde, kan det reducere antallet af arbejdsstationer og kontorbygningens samlede aftryk. For store organisationer på dyre markeder kan dette betyde kæmpe besparelser på husleje og bygningsvedligehold.