Hvad er malware?

Phishing
Et phishing angreb lader til at være en troværdig kilde for at stjæle oplysninger via mails, websteder, sms-beskeder eller andre former for elektronisk kommunikation. Disse angreb skaber en leveringsmekanisme for malware. Normalt stjæles der brugernavne, adgangskoder, kreditkortoplysninger og bankoplysninger ved denne type angreb. Denne type malwareangreb kan føre til identitetstyveri eller tyveri af penge direkte fra personers personlige bankkonti eller kreditkort.

For eksempel kan en cyberkriminel udgive sig for at være en velkendt bank og sende en mail, der advarer en person om, at vedkommendes konto er blevet frosset pga. mistænkelig aktivitet, og opfordre vedkommende til at klikke på et link i en mail for at løse problemet. Når vedkommende klikker på linket, installeres malwaren.

Spyware
Spyware fungerer ved at installere sig selv på en enhed uden at have fået samtykke eller oplyse tilstrækkeligt herom. Når det er installeret, kan det overvåge onlineadfærd, indsamle følsomme oplysninger, ændre enhedsindstillinger og forværre enhedens ydeevne.

Adware
Ligesom spyware installerer adware sig selv på en enhed uden nogens samtykke. Men med adware fokuseres der på at vise aggressive reklamer, ofte som pop op-vinduer, for at tjene penge på kliks. Disse reklamer forringer ofte enhedens ydeevne. Den mere farlige type adware kan også installere andet software, ændre browserindstillinger og gøre en enhed mere sårbar for andre malwareangreb.

Vira
Vira er designet til at ændre en enheds normale drift ved at optage, ødelægge eller slette enhedens data. De spreder sig typisk til andre enheder ved at snyde folk til at åbne skadelige filer.

Exploits og exploit kits
Exploits bruger sårbarheder i software til at tilsidesætte en computers sikkerhedsforanstaltninger for at inficere en enhed. Ondsindede hackere leder efter ældre systemer, der har store sårbarheder, og udnytter dem ved at installere malware. Ved at inkludere shellcode i et exploit-angreb kan cyberkriminelle downloade mere malware, der inficerer enheder og infiltrerer organisationer.

Exploitkits indeholder en samling exploits, der leder efter forskellige typer softwaresårbarheder. Hvis der registreres nogen, installeres der yderligere malware. Software, der kan inficeres omfatter Adobe Flash Player, Adobe Reader, webbrowsere, Oracle Java og Sun Java. Angler/Axpergle, Neutrino og Nuclear er et par et de typiske exploit kits.

Exploits og exploit kits kræver typisk skadelige websteder eller vedhæftede filer i mails for at få adgang til et netværk eller en enhed, men nogle gange kan de også skjule sig i reklamer på troværdige websteder, uden at dem, der ejer webstedet, er klar over det.

Malware uden filer
Denne type cyberangreb dækker i grove træk malware, som ikke består af filer såsom en inficeret vedhæftet fil i en mail, men som alligevel kan få adgang til et netværk. For eksempel kan de komme via skadelige netværkspakker, der udnytter en sårbarhed og derefter installerer malware, som kun befinder sig i kernehukommelsen. Filløse trusler er særligt svære at finde og fjerne, fordi de fleste antivirusprogrammer ikke er lavet til at scanne firmware.

Macro malware
Det kan være, du allerede er bekendt med makroer – måder hurtigt at automatisere normale opgaver. Makromalware udnytter denne funktionalitet ved at inficere vedhæftede filer i mails og ZIP-filer. For at snyde folk til at åbne filerne skjuler cyberkriminelle ofte malwaren i filer, der ligner fakturaer, kvitteringer og juridiske dokumenter.

Før i tiden var makromalware mere udbredt, fordi det automatisk kørte, når et dokument blev åbnet. Men i de nyere versioner af Microsoft Office er makroer deaktiveret som standard, hvilket betyder, at cyberkriminelle, der inficerer enheder på denne måder, bliver nødt til at overbevise brugerne om at aktivere makroer.

Ransomware
Ransomware er en type malware, som truer et offer med at ødelægge eller blokere adgang til vigtige data eller systemer, indtil der er betalt en løsesum. Ransomware, der kontrolleres af mennesker, målrettes mod en organisation via almindelige systemer og fejlkonfigurationer i sikkerheden, som infiltrerer organisation, navigere i virksomhedens netværk og tilpasser sig miljøet og eventuelle svagheder. En typisk metode at få adgang til en organisations netværk er at levere ransomware via tyveri af legitimationsoplysninger, hvor en cyberkriminel stjæler en medarbejders legitimationsoplysninger for at udgive sig for at være medarbejderen og derved få adgang til vedkommendes konti.

Personer med ondsindede hensigter, der bruger ransomware, som styres af mennesker, målretter deres angreb mod store organisationer, fordi de kan betale højere løsesummer end en enkeltperson – ofte flere millioner dollars. Pga. de høje risici, der er forbundet med sikkerhedsbrud i denne skala, vælger mange organisationer at betale løsesummen frem for at få deres følsomme data lækket eller risikere flere angreb fra de cyberkriminelle, selvom betaling ikke garanterer nogen af delene.

I takt med at ransomware, der styres af mennesker, er i stigning, bliver personerne bag mere organiserede. Faktisk er der mange ransomwareangreb, hvor man nu bruger ransomware som en servicemodel, hvor en samling kriminelle udviklere laver selve ransomwaren og derefter hyrer andre cyberkriminelle til at hacke en organisations netværk og installere ransomwaren. De to grupper kriminelle deler så udbyttet ud fra en aftalt fordelingsnøgle.